Kreds 3 Ballerup ønsker tillykke med fødselsdagen til Wia Petersen og Helle Furland.
I Kreds 3 har vi i Maj måned fornøjelsen af hele 2 runde fødselsdage – nemlig Helle Furland som fylder 60 år den 22. Maj, samt Wia Petersen som fylder 80 år den 23. Maj.
Begge har været medlem af Schæferhundeklubben i mere end 40 år, og har hver i sær biddraget positivt til, at Kreds 3 er det som den er i dag – nemlig en sund og god social Schæferhunde kreds, som trives på bedste vis.
Wia og Helle har været med i mange år, og har med deres store erfaring og virkelyst haft mange hundefører gennem deres hænder – Wia bogstaveligt talt som hundemassør og vejleder gennem mange år og Helle som træner både hos Hvalpene og på vores IPO hold.
Både Wia og Helle har haft adskillige Schæferhunde gennem tiden, og har begge udmærket sig med deltagelse i diverse konkurrencer, som medlemmer af BHU, eller som medlem af diverse råd og bestyrelser.
Wia har de sidste 10 år arrangeret Kreds 3´s Natøvelse til stor glæde for mange i Schæferhundeklubben, men også til stor glæde for PH folket, som ivrigt har deltaget.
Kreds 3 drager stadig stor nytte af både Wia og Helle´s viden om Schæferhunden, og vi vil gerne benytte denne lejlighed til at takke begge for deres engagement og indsats for Kredsen, og ønske dem begge hjertelig tillykke med fødselsdagen.
Bestyrelsen i Kreds 3
Lokal afdeling under Schæferhundeklubben for Danmark.
Alle hunde, uanset alder og race, som er godkendte i DK, er velkomne - også selvom det er midt i en sæson.
Betalinger til Schæferhundeklubben Kreds 3 - Ballerup:
Danske Bank
Reg.nr.: 1551 Konto.nr.: 3159126 625
© 2024 Schæferhundeklubben Kreds 3 - Ballerup. All rights reserved.